Handelsbetingelser – gældende fra 19. maj 2021

Generelle oplysninger

Bådbogen ApS (Bådbogen)
CVR 32288243

Vinkelvej 9
6100 Haderslev

Telefon 9191 4242

1. Afgivelse af ordre

Anmodning om registrering, omregistrering eller erstatningsskrognummer via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. Bådbogen har mulighed for at annullere din anmodning som følge af trykfejl, forkerte eller manglende oplysninger, manglende fotos, utilstrækkelig ejerskabsdokumentation og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse, faktura eller betalingslink sendes først til dig, når vi har fundet al dokumentation i orden, godkendt din anmodning og ekspederet sagen. Når du har afgivet en anmodning via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger, vi skal bruge for at kunne færdiggøre registreringen eller udstedelsen af et erstatningsskrognummer. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din anmodning. Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Aftalen er først bindende, når du har modtaget en ordrebekræftelse, faktura, et betalingslink eller Bådbogens kontooplysninger samt information om, at sagen er ekspederet og at afsendelse af dokumentation og/eller skrognummer vil ske, så snart vi har registreret din indbetaling.

2. Betaling

Bådbogen modtager betaling med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, MobilePay og bankoverførsel. Bådbogen tillægger ikke gebyr på betalingskort. I forbindelse med at betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos Bådbogens valgte PCI DSS (Payment Card Industry, Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner. Oplysningerne opbevares derfor i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Når du anvender betalingskort hos Bådbogen, er det kun Bådbogens PCI DSS certificerede samarbejdspartner, og ikke Bådbogen, som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Bådbogens PCI DSS certificerede samarbejdspartner, selvom du benytter et betalingslink, der er udsendt af Bådbogen.

Hvis du betaler vha. bankoverførsel, skal evt. tvivlsspørgsmål afklares direkte med Bådbogen.

3. Levering

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

PostNord - Levering til privatadresse eller firma

Afhentning hos Bådbogen

Individuel forsendelse iht. aftale

Hvis ikke andet er aftalt, leveres vha. PostNord til den registrerede bådejers oplyste adresse.

Forventet leveringstid er 2-6 hverdage, dog oplever vi jævnligt, at PostNord er længere om at bringe pakker og breve ud. Alle bestillinger sendes som udgangspunkt samlet og der efterleveres kun efter individuel aftale. Den forventede leveringstid kan variere i spidsbelastningsperioder, typisk i de sene forårsmåneder. Bådbogen bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem.

4. Vilkår for køb af ydelser og produkter hos Bådbogen

Samtlige ydelser og produkter, der leveres af Bådbogen er individuelt udført eller fremstillet. Der er således altid tale om en bestillingsvare. Aftaler om køb af varer og ydelser hos Bådbogen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra Bådbogen om, at sagen er ekspederet og at dokumentation og evt. varer er klar til afsendelse. Der trækkes ikke penge på dit betalingsmiddel, før sagen er ekspederet og varen er klar til afsendelse.

5. Fortrydelsesret

Samtlige ydelser og produkter, der leveres af Bådbogen er individuelt udført og fremstillet på bestilling.

Du har derfor ikke fortrydelsesret. Hvis du ønsker en ejerskabs- eller skrognummerregistrering slettet, skal du blot give Bådbogen skriftlig meddelelse herom, evt. pr. e-mail fra din registrerede e-mailadresse, så sletter Bådbogen straks registreringen. Sletning af en registrering medfører ikke at betalingspligten bortfalder, da der er tale om en éngangsydelse, som er udført og/eller fremstillet individuelt på bestilling.

6. Reklamationsret

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Når du handler hos Bådbogen har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved en fysisk vare. Der kan fx være tale om, at et skrognummerskilt er blevet beskadiget under transporten. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret eller ombyttet, afhængig af den konkrete situation. Bådbogen er berettiget til at tildele din båd et andet skrog- eller registreringsnummer, hvilket dokumenteres ved fremsendelse af nye nummerskilte og tilhørende dokumentation. Bådbogen kan også lade nye skilte med det oprindelige nummer specialfremstille. Dette er uden omkostning for dig.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig håndtering eller montering af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

6.1. Hvordan reklamerer jeg?

???????Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte Bådbogen. Send os gerne et billede af produktet sammen med en beskrivelse af fejlen. Bliver din reklamation godkendt, sender vi dig meddelelse om, hvordan vi på hensigtsmæssig måde bringer sagen i orden.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Beskadigede varer sendes til:

Bådbogen
Vinkelvej 9
6100 Haderslev

Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

7. Persondatapolitik

For at vi kan registrere dig som ejer af et fartøj eller udstede et erstatningsskrognummer til din båd, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn
Adresse
CPR nummer
Telefonnummer
E-mail adresse

Oplysning om din båd, herunder fabrikat, model, skrognummer, motornummer mv.

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne registrere ejerskab og for at kunne behandle evt. myndighedshenvendelser vedrørende registreringen. Behandlingen sker efter reglerne i vores Persondatapolitik for Bådbogen. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

8. Klageadgang

Hvis du vil klage over en vare eller en ydelse, skal du rette henvendelse til Bådbogen på info@baadbogen.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen har du følgende muligheder for at klage:

Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg

Bemærk dog, at Center for Klageløsning kun behandler klager over et vist minimumsbeløb.

9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Bådbogen tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl og force majeure, herunder arbejdskonflikt, og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.   

Persondata- og privatlivspolitik for Bådbogen ApS

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Bådbogen ApS indsamler og behandler personoplysninger til brug for samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere.

Vi behandler de oplysninger, vi modtager eller indsamler, i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi er naturligvis opmærksom på, at personoplysninger skal behandles fortroligt og i respekt af privatlivets fred.

Vi er forpligtet til at overholde persondatalovens bestemmelser og sikkerhedsbekendtgørelsen om behandling af personoplysninger.

Vi forpligter os til ikke at benytte personoplysninger til andet end dét, der er nødvendigt for, at en indgået registreringsaftale kan fungere som tilsigtet.

Vi er forpligtet til at træffe nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger imod, at kundens oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller kommer uvedkommende i hænde.

Bådbogen ApS videregiver kun personlige oplysninger, hvis det kræves ved lov eller hvis der foreligger en retskendelse.

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Bådbogen ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget eller indhentet i forbindelse med en henvendelse om registrering af et fartøj eller et ejerforhold.

Vore kontaktoplysninger er:

Bådbogen ApS
Vinkelvej 9
6100 Haderslev
CVR-nr.: 3228 8243

Telefon: 9191 4242
E-mail: info@baadbogen.dk

Formål med behandling af personoplysninger

Vi behandler personoplysninger til følgende formål:

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger:

Navn, adresse, telefonnumre, e-mail adresse(r) og CPR-nummer.

Adgang til personoplysninger

Betroede medarbejderne hos Bådbogen ApS har adgang til personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for kundebetjeningen.

Personoplysninger opbevares sikkert og fortroligt.

Bådbogen ApS videregiver alene personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med en begæret eller indgået registreringsaftale.

Modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Bådbogen ApS videregiver ikke personoplysninger til modtagere uden for Danmark, medmindre det er nødvendigt pga. enkeltstående, konkrete forhold, fx repatriering af stjålne fartøjer eller andre genstande.

Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger gemmes så længe vi vurderer, det er nødvendigt for at kunne yde tilfredsstillende service, opfylde vore forpligtelser og for at kunne overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven.

Hvordan indsamles personoplysninger

Bådbogen ApS behandler personoplysninger, vi modtager fra kunder, kundeemner, myndigheder og samarbejdspartnere. Bådbogen ApS kan, med udtrykkeligt samtykke, også selv indhente personoplysninger fra andre virksomheder, tjenesteydere eller myndigheder, når det er nødvendigt for varetagelsen af konkrete opgaver, fx identifikation eller repatriering af stjålne genstande. Bådbogen ApS kan, uden udtrykkeligt samtykke, indhente offentligt tilgængelige oplysninger, herunder navn, adresse, telefonnumre mv.

Retten til at tilbagekalde samtykke

Et samtykke kan altid tilbagekaldes. Dette gøres ved skriftlig henvendelse vha. ovenfor angivne kontaktoplysninger.

Hvis et samtykke trækkes tilbage, påvirker det ikke lovligheden af allerede foretaget databehandling på baggrund af tidligere meddelt samtykke, men har først virkning fra tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse

Nedenfor kan du læse om din ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte personer eller væsentlige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vor behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

©Copyright

Indholdet på denne hjemmeside er beskyttet i henhold til loven om ophavsret og må ikke kopieres, reproduceres eller distribueres under nogen form - hverken helt eller delvist - uden skriftlig tilladelse fra Bådbogen ApS.

Download eller kopiering af billedmateriale og/eller tekstmateriale er kun tilladt, såfremt der foreligger skriftligt tilsagn fra Bådbogen ApS.

Varemærker / trademarks

Produkt- og virksomhedsnavne på dette websted kan være registrerede varemærker og beskyttede firmanavne, som alene anvendes til identifikation og forklaring. Alle varemærker/navne tilhører de respektive ejere.

Cookies

Denne hjemmeside bruger ikke 3. parts vedvarende cookies.